På denne side kan du finde nøgler til at løse forskellige koder, samt vejledninger til at bruge dem.

Tegnet for hvert bogstav eller tal sammensættes af prikker og streger. Ved signalering med lyd eller lys eller elektriske signaler, erstattes “prik” af en kort tone, et kort lysglimt eller en kort elektrisk impuls, mens “streg” erstattes af længerevarende toner, lysglimt hhv. elektriske impulser.

Alfabetet er konstrueret således, at de mest almindelige tegn (i engelsk sprog) er korte, mens de mere sjældne er lange. Derved spares megen tid under transmissionen. Det mest almindelige tegn er e, der er en prik, det næstmest almindelige er t, der er en streg. Kilde: Wikipedia

Morsenøglen

For at oversætte eller skrive morse kan man benytte en morsenøgle som denne. De grønne (mørke) felter er prikker og de røde (lyse) felter er streger. Man læser oppefra og går lodret ned. Fx svarer ● ⚊ ● ● til L. Hvis man skal skrive et nyt tegn benyttes / og hvis der skal være et mellemrum benyttes //. Så hvis man vil skrive “jeg elsker kode” så skal man skrive ● ⚊ ⚊ ⚊ / ●/ ⚊ ⚊ ● // ● / ● ⚊ ● ● / ● ● ●/ ⚊ ● ⚊/ ● / ● ⚊ ● // ⚊ ● ⚊/ ⚊ ⚊ ⚊/ ⚊ ● ● / ● //

Cæsarkoden, også kendt som forskydekoden, er en af de simpleste og mest kendte “krypteringsteknikker”. Det er en form for substitutionskode, hvor hvert bogstav i “klarteksten” erstattes af et bogstav et fast antal positioner nede af alfabetet. Eksempelvis vil en forskydning på 3 betyde at A erstattes af D, B bliver E, og så videre. Metoden er opkaldt efter Julius Cæsar, som brugte den i sin private korrespondance.Kilde: SPJDRpedia

Når man så laver disse koder, så vil der naturligvis opstå et problem med nogle bogstaver som W, da dette normalt ikke er med i det danske alfabet. Hvis ikke det er oplyst på forhånd, så bliver man nødt til at prøve sig frem og se hvad der giver mening.

Der er mange forskellige Cæsarkoder, den mest almindeligt brugte er dog A-K koden, som der her nedenfor er et eksempel med. Der er her udeladt Å, da det så er den samme som står i Spejderfakta.

Frimurerkoden er en mono-alfabetisk substitutionskode, hvor hver af alfabetets bogstaver byttes ud med et gitter-tegn. Frimurerkoden blev oprindeligt brugt af Frimurere og Rosenkreutzere så tidligt som det 18. århundrede til at kryptere deres korrespondance og interne journaler. Fordelen ved frimurerkoden er at den er nem at huske. Alt man skal bruge er blyant og papir, så kan man selv skrive gitteret op og gå igang med oversættelsen.

Alfabetet skrives i en gitterstruktur, som vist i illustrationen. Hvert bogstav udskiftes med det omkringliggende gitter samt et antal prikker der markerer gitternummeret.Kilde: SPJDRpedia

Der findes mange forskellige frimurerkoder nedenfor ses 2 af de almindeligste, hvor det bemærkes at Q ikke er medtaget, da dette næsten aldrig bruges.