Stillinge

Stillinge

Mod på mere

Vellykket loppemarked

22. august 2017 · Arrangement · Skrevet af stillinge

Spejdernes store loppemarked, som blev afholdt søndag d. 13. august blev en rigtig stor succes. Vejret tilsmilede spejderne søndag. Der blev gjort klar til loppemarkedet fredag og lørdag – desværre med en del regn lørdag – men søndag formiddag kl. 10.00, hvor kæden blev taget, var vejret fantastisk og det strømmede ind med de mange ventende handlende, som skulle ind på pladsen og købe nips, møbler, elektronik, legetøj og alle de andre spændende effekter, som var tilstede. Spejderne kan melde om et rigtig godt salg, hvor omsætningen kom et godt stykke over kr. 30.000, hvilket er et dejligt overskud som udelukkende går til det lokale spejderarbejde, hvor ture m.m. er en vigtig del af det at være spejder. Spejderne takker alle de handlende for et godt loppemarked og tak fordi de støttede det gode formål.

Såfremt du måtte have spørgsmål om spejderarbejdet i Stillinge Gruppe er du velkommen til at kontakte gruppeleder Karsten Jørgensen.

Tags: , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

*